Avl med undulater.
En undulat skal altid være i en god kondition, før den skal bruges til avl.
Sæt de 2 undulater sammen i et bur for sig selv, her skal de gå ca. 10-14 dage før de får en redekasse. Når man har monteret redekassen på buret, skal hunnen hurtigt finde interresse for redekassen, man kan evt. fylde den med savspånder, så vil hun begynde at tømme kassen, og gør derved hannen interesseret.
I løbet af ca. 10 - 14 dage vil det første æg komme, hvis man vil være sikker på hvornår æggene skal klække, kan man med en blød tusch skrive dato på ægget. Regner man fra første æg og ca. 20 dage frem, så skulle der så småt begynde at ske noget i ægget, og snart vil en lille unge komme frem.
Sker der derimod ingenting fra man har sat reden op og 1 -2- 3 uger frem, vil det være en god ide at bytte rundt, så undulat hunnen får en ny undulat han og omvendt, så venter man ca. 3 - 5 dage før man igen montere redekassen på buret, er man stadig uheldig, bør man fjerne undulat hunnen, så vil den ikke yngle på nuværende tidspunkt, prøv igen senere med denne undulat hun.
Men går det som det skal og ungen får mad, og man ønsker at ringmærke fuglene, så bør man sætte en ring på foden når undulatungen er ca. 8 dage gammel.
Den begynder at få fjer når den er ca. 12 - 14 dage gammel, og når undulat ungen er ca. 18 - 19 dage kan man nede omkring halen se hvilken farve undulaten får.
Når undulatungerne er ca. 32-35 dage gammel, begynder de at gå af kassen, her skal man passe på flere små ting.
1. Hannen vil ikke made ungerne.
2. Forældrene går til angreb på ungerne, og man kan miste flere eller alle unger ved dette.
3. Ved angreb, fjern evt, undulat hunnen, og lad undulat hannen klare resten af opmadningen de næste 8 dage.
Unger flyttes ca. når de er 40 dage gammel, eller når man er sikker på de kan spise.
Har man flere spørgsmål om avl med undulater, så er man altid velkommen til at kigge forbi hos os, eller man kan ringe og få gode råd.
Skal man have en undulatunge som skal gøres tam, så skal man have den næste lige fra reden, man kan ikke have flere tamme undulater i samme bur.
Hvordan gøres en undulat klar til den nye avls sæson?
Hvornår er undulaten klar til at yngle? De fleste vil sikkert sige når de er i god ynglekondition, og ja selvfølgelig, men er det, det eneste man skal gå efter?
Og ville det ikke være rart hvis alle var klar stort set på samme tid?
Er man en dygtig undulatopdrætter, og man ved hvornår man skal yngle, så har man også sine undulater klar til avl, hvis I mener eller ikke er enig med mig i det, så læs resten i denne artikel, så vil jeg forsøge at hjælpe jer videre og vise jer vej til en måske bedre ynglesæson.
Vi skal forstille os at vi vil sætte redekasser op omkring 01-09 2012, så må jeg så fortælle jer at ynglesæsonen faktisk startede 2½ mdr. før, eller 2½ mdr. før nymåne.
Fremgangsmåden med at gøre sine avls fugle klar, er stort set ens med den måde man gøre sine udstillingsfugle klar på, de skal jo også være i kondition til udstillingen.
Den tidsberegning som bruges i denne artikel er udregnet i året 2012, man vil nemt kunne bruge den, andre år, men man skal udregne den efter hvornår det er nymåne tætteste på ynglestart.
Vi satser på ynglesæson start lige omkring 01-09 2012, og derfra trækker vi så de 2½ mdr. fra, så er vi tilbage i midt juni.
Her starter klargøringen til ynglesæsonen, meget simpelt, vi skal have fuglene i fæld, det gør vi ved at trække nogle fjer, sådan ca. en 100 stk. rundt omkring på fuglen.
Vi skal også lige ændre lidt i foderet, og her kan man f.eks. bruge metoden rene frø sorter, f.eks. gul hirse og hvid hirse og ikke andet, det skal de have i ca. 10 dage, derefter skal de tilbage til deres normale frøblanding.
I løbet at ca. 14 dage vil man se sine fugle begynde at fælde, og midt i juli er de rigtig godt i fæld.
Fra nu af får de bare lov at gå stille og roligt, frem til først i august, så kommer man på lidt arbejde igen, nu skal fuglene vaskes med en blomstersprøjte, ikke gennemblødes men et lille fint bad, fuglene kan godt lide det, og man kan roligt gøre det direkte ind i buret / volieren, man skal ikke fange fuglene, man skal bare være sikker på at alle får et bad.
Man skal bade fuglene 3-4 gange hver uge frem til avl. I løbet at 2-3 uger kommer fuglene i super kondition og de er klar til avl.
Hvad skal vi så bruge nymånen til? ja det er den tid fuglene skal parres samme på, alle parringer skal forgår 2 dage før nymåne og til 2 dage efter nymåne, dvs. man har 5 dage til at finde de fugle man vil have parret sammen.
Nymåne i 2012 august mdr. falder den 17-8 (perfekt tidspunkt) næste nymåne er d. 16-09 man har normalt 29 -30 eller 31 dage mellem nymåner.
Jeg arbejder med mine fugle på denne måde, de sættes sammen omkring nymåne, så har fuglene i alt 29 dage til æglægning, er der intet sket i denne periode, så fjerner jeg hunnen evt. hele parret og starter et helt nyt par op, da alle parringer skal ske omkring nymåne.
Hvorfor så nymåne?
Det hele startede tilbage i 2009, hvor Dieter Schmidt var dommer ved vores DUU landsudstilling, Han fortalte at det vigtigste omkring avl med undulater er hvornår de sættes i gang.
De bedste resultater man kan opnå er, hvis fuglene sættes i gang omkring nymåne, ikke på 3 dagen, men på 2 dagen før nymåne og max 2 dage efter, det var vigtig at man overholdt dette.
Fuglenes lyst til at yngle er højest ved nymåne, og derfor vil resultater i de fleste tilfælde være bedst hvis fuglene bliver sat sammen på dette tidspunkt.
Jeg fik en lang snak med Christian Back under udstillingen her i 2011, og han fortalte at mange af de kendte opdrættere i Tyskland startede deres opdræt ved nymåne.
Han fortalte at ved AZ Europachampionat her i slutning af august 2011 fik han en god snak med Jo Mannes, og han skulle også hjem, for fuglene skulle i gang mandag d 17-08 (nymåne dagen)
Han fortalte også om at man nemt kunne opnå en 85 % befrugtning af æggene ved nymåne hvorimod, hvis man bare sætter fuglene i gang på må og få, så vil man opdage en befrugtning på ca. 45-50 %
Nymåne i 2012
Sep. 16-9
Okt. 15-10
Nov. 13-11
Dec. 13-12
Nymåne i 2013
Jan. 11-01 Feb. 10-02 Marts. 11-03 April. 10-04 Maj. 10-05 Juni. 08-06 Juli. 08-07 Aug. 06-08 Sep. 05-09 Okt. 05-10 Nov. 03-11 Dec. 03-12.
Nogen vil måske mene dette ikke kan bruges til noget, eller tror ikke på det, jeg skal ikke gøre mig klog på dette, men så kan man da evt. bruge artiklen som udgangspunkt til hvordan man gør undulaten klar til avl.
Kan i skrivende stund så sige at befugtningen er høj, har ikke den færdige procent tal endnu, da rigtig mange er ved at lægge æg, men kan se at rigtige mange har befrugtet æg fra første æg eller nr. 2 æg.
Fuglene var også meget kort tid om at gå i kassen, og flere par var under 10 dage om at lægge første æg.
Forsat god avls -sæson og sportslige hilsner
Kent Deluga